Har et materiale været udsat for kolddeformation, som følge af f.eks. koldvalsning af plade, dybtrækning
eller trådtrækning er der opstået mange slip og slipplaner
samt dannet mange krydsende dislokationslinier. Der er kommet mange
uregelmæssigheder i krystalgitteret og der er dannet nye kim. Ved opvarmning kommer atomerne i svingninger, når svingningerne er store nok vil atomerne bevæge sig og danne nye fejlfri gitre med kimene som udgangspunkt. For at en rekrystallisering skal finde sted skal materialet have fået en deformation. Stor deformationsgrad giver mange nye kim og finkornet materiale. Lille deformationsgrad giver få nye kim og grovkornet materiale. Materialet vil efter rekrystalliseringen have sin oprindelige trækstyrke og sejhed. Man definerer rekrystalliseringstemperaturen som den temperatur der giver fuldstændig nyskabelse af korn i et materiale der er kolddeformetet 20% ved en holdetid på 1 time (tykkelsen af en plade reduceres 20% ved koldvalsning og varmes i 1 time). Tabellen viser rekrystalliseringstemperaturer for rene metaller. Legeringer kræver højere temperatur.
![]() Rekrystallisering: |
1. kimdannelse 2. kimvækst 3. nye korn ![]() Rekrystalliseringstemperatur for stål
| ![]()
|
| Opdateret |