Frylunds Fagteori

Teori i industriteknik

Gevind

Følgende er omtalt:
Gevind generelt
Kvalitetsgrader og tolerancer
ISO gevind

Gevindprofiler
Gevindtabeller
Gevindmåling


Gevind generelt
Gevind kendes normalt som møtrik- og bolteforbindelser. Gevindets profilform kan være forskellige alt efter anvendelsesformålet. Gevind er fremstillet ved spåntagende eller spånløs processer og kan have følgende funktioner:

Befæstelsesgevind - det mest normale gevind for skrue-, møtrik- og bolteforbindelser.
Her er trekantgevind det mest brugte.

Bevægelsesgevind - anvendes hvor der skal overføres kræfter og bevægelser f.eks.: skruepresser, ledespindler, målespindler og ventilspindler.
Her er trapezgevind det mest brugte.

Tætningsgevind - bruges inden for pneumatik- og hydraulikforbindelser. Det er ofte koniske udvendige gevind, der skrues sammen med cylindriske indvendige gevind.
Her er trekantgevind det mest brugte.

Alle gevind kan fremstilles som højre- eller venstreskåret.


Et gevind bestemmes ved følgende mål:


Møtrikkens mål: Skruens mål:
D = yderdiameter d = yderdiameter
D2 = delediameter d2 = delediameter
D1 = inderdiameter d1 = inderdiameter
P = stigning P = stigning
= profilvinkel = profilvinkel

De mål man er mest interesseret i at kontrollere ved gevindmåling er:

D2 - delediameter eller d2 - delediameter
P - stigning
 - profilvinkel 

Yder- og inderdiameter giver normalt ikke anledning til vanskeligheder.