Frylunds Fagteori

Teori i industriteknik

Rockwell hårdhedsprøve

 

Rockwell B hårdhedsprøve anvender en stålkugle på 1/16" som indtryksemne.
Rockwell C hårdhedsprøve anvender en kegleformet diamant som indtryksemne.
Den kegleformet diamant har en topvinkel på 120º og keglespidsen er afrundet med en radius på 0.2mm.

Hvor man ved Vickers og Brinellprøven bruger indtryksarealet til hårdhedsberegning bruges indtrængningsdybden ved Rockwellprøven.

Emnet der skal måles lægges i måleapparatet og forbelastes med 10kp, måleapparatet nulstilles, prøven belastes nu med hovedbelastningen, total belastningen er forbelastningen + hovedbelastningen. Nu fjernes hovedbelastningen og indtrængningsbybden "e" aflæses på måleapparatet.

Hårdhedstallet bestemmes ved følgende udtryk:
HRC HRB = E - e

Hårdhedstallet kan aflæses direkte på måleapparatet.

 

rocwell-b-tegning.gif

Rockwell B


e = den permanente indtrængningsdybde målt i enheder af 0.002mm
E = nulpunkts reference linie, 100 enheder (a 0.002mm) for diamantkegle og 130 enheder for stålkugle.
 

rocwell-c-indtryk.jpg

Rockwell C indtryk

 

rocwell-c-tegning.gif

Rockwell C

 

rockwell-apparat.jpg

Rockwell prøveapparat

 

Rockwell skalaen
Skala Indtryks
emne
For-
belastning
kp
Hoved-
belastning
kp
Total
belastning
kp
Værdi af
E
Anvendes bl.a. til
A Diamant kegle 10 50 60 100 Hårdmetal, tynd stål
B 1/16" stålkugle 10 90 100 130 Kobber legeringer, blødt stål, aluminium legeringer
C Diamant kegle 10 140 150 100 Stål, støbejern, indsætningshærdet stål
D Diamant kegle 10 90 100 100 Tynd stål, perlittisk smedejern
E 1/8" stålkugle 10 90 100 130 Støbejern, aluminium og magnesium legeringer
F 1/16" stålkugle 10 50 60 130 Udglødt kobber legeringer, tynd blødt pladejern
G 1/16" stålkugle 10 140 150 130 Bronze, kobber, zink, aluminium
H 1/8" stålkugle 10 50 60 130 Blødt lejemetal, plastik, andre bløde materialer
K 1/8" stålkugle 10 140 150 130
L 1/4" stålkugle 10 50 60 130
M 1/4" stålkugle 10 90 100 130
P 1/4" stålkugle 10 140 150 130
R 1/2" stålkugle 10 50 60 130
S 1/2" stålkugle 10 90 100 130
V 1/2" stålkugle 10 140 150 130