Højstyrkestål

Selve stålfremstillingen af højstyrkestål er ikke anderledes end ved de alm. stålkvaliteter. Forskellen ligger i den kemiske sammensætning samt valseprocessen. (temperaturstyret valsning).

Den kemiske sammensætning
Førhen brugte man kulstof til at opnå højere styrke i materialet, men kulstof har en negativ indvirkning på formbarheden, sejheden og svejsbarheden. De første højstyrkestål der kom på markedet var ikke særlig velegnede til konstruktioner. Stålets egenskaber grundlægges allerede i flydende form, gennem tilpassede mængder af kulstof, mangan og svovl. Med finkorndannere som aluminium, niob, vanadin og titan kan styrken også højnes. De nye typer højstyrkestål er af HSLA typen (High Strength Low Alloued). HSLA-stålet kendetegnes af et højt flydegrænse/brudgrænse forhold og god presbarhed og gode svejseegenskaber. De tyndere HSLA-stål anvendes hvor der er store krav til presbarheden eller i detaljer hvor flydegrænsen ikke kan øges gennem deformations-hærdning. De tykkere HSLA-stål (t > 2 mm) er optimeret hvad angår koldformningsegenskaberne og kan bukkes med snævrere radier end alm. stålkvaliteter med samme flydegrænse. HSLA-stålene betegnes ofte efter min. flydegrænse.

Valseprocessen
Temperaturen af stålet ved valsningen er en meget vigtig parameter for den færdige plades struktur og dermed for pladens egenskaber. Det gælder først og fremmest temperaturen ved første og sidste valsepar, samt ved oprulning til coils. Værkerne har derfor placeret en kølelinie mellem sidste valsepar og hasplen, hvor temperaturen kan reguleres og tilpasses til den rette struktur og mekaniske egenskaber.