Konstruktionsstål
Structural steel
Baustahl
Fælles betegnelser for stål i form af profiler, stænger og plader,
der benyttes til bærende konstruktioner. Stålets svejsbarhed og bukbarhed har stor
betydning. For stål med samme brudstyrke findes flere kvaliteter
m.h.t. svejsbarhed og bukbarhed.
Kvalitetsnormen EN 10025 : 2004 er opdelt i 6 dele med følgende
indhold:
Del 1: Tekniske leveringsbetingelser
Del 2: Tekniske leveringsbetingelser for ulegeret
stål
Del 3: Tekniske leveringsbetingelser for
(oven)normaliserede/valsede normaliserede svejselige
finkornskonstruktionsstål
Del 4: Tekniske leveringsbetingelser for
termomekanisk valsede svejselige finkornskonstruktionsstål
Del 5: Tekniske leveringsbetingelser for
konstruktionsstål med forbedret atmosfærisk
korrosionsbestandighed
Del 6: Tekniske leveringsbetegnelser for flade
produkter af højstyrkekonstruktionsstål i sejhærdet tilstand