Afretning
På en slibeskive bør de slidte slibekorn slippes af skiven så nye og skarpe korn kommer frem, man siger at skiven er selvskærpende. Denne selvskærpning kan kun delvis opnås så det er derfor nødvendig at afrette skiven af og til. Afretningen har til formål at rense skiven så nye skarpe slibekorn kommer frem samt bringe den tilbage til sin oprindelige geometriske form.Profilrulle (afriver).
Afretter med profilrulle bruges som håndaftetter,
fortrinsvis til afretning på bænkslibemaskiner (grovere
afretning). Profilrullen består af en samling stålskiver med ujævn overflade som bringes i rotation af slibeskiven og herved afriver det yderste lag på skiven. |
![]() |
![]() |
Sintret skive (slibeskive).
Afretter med sintret skive bruges som håndafretter, til
afretning på bænkslibemaskiner
(finere afretning). Virker efter samme princip som profilrulle men profilruller er erstattet med en lille slibeskive. Under brug holdes afretteren på skrå i forhold til slibeskiven. |
![]() |
Diamant.
Afretningsdiamanter deles i 2 grundtyper, eenskorns- og flerkorns. Eenkornsafrettere anvendes i stor udstrækning i forbindelse med planslibning, men flerkomsafrettere er mere økonomiske at anvende, specielt hvis der skal grovafrettes.
Det er vigtigt, at man vælger et afretningsværtøj, som passer til opgaven med hensyn til type, størrelse, form, og skæreevne.
Når man har valgt det rigtige afretningsværktøj, er det vigtigt, at man ikke overbelaster det. Afretningsdata bør ligge mellem 0,005-0,030 mm, og må aldrig overskride 0,050 mm. Der skal altid spules med stort tryk af køle/smøremiddel på såvel afretningsdiamant som i kontaktzone.
Slibearbejdets art |
Afretnings mængde |
Tilspænding | Afretnings hastighed |
Forslibning | stor | 0,02 - 0,05 | hurtig |
Mellemslibning | middel | 0,01 - 0,03 | middel |
Finslibning | lille | 0,005 - 0,010 | langsom |
Diamantstørrelse.
Diamanters størrelse angives i vægtenheden karat.
Nomogrammet viser retningslinier for valg af den mest hensigtsmæssige diamantstørrelse.
