Planglas

Planhed med planglas

Planglas benyttes til kontrol af blanke metaloverfladers planhed. En planglasplade har mindst én overflade, der er slebet til en meget høj grad af planhed. (Mitutoyo oplyser 0.0001 mm).
Anbringes planglasset på en blank metaloverflade, der næsten er plan, vil der opstå interferens mellem det lys, der tilbagekastes af emnet og det lys, der tilbagekastes af undersiden af glasset. Interferens viser sig som mørke linier. De mørke linier kan benyttes til bedømmelse af den blanke metaloverflades afvigelse fra en plan flade. Interferens vil sige, at to lysstråler påvirker hinanden. Hvis bølgerne svinger i takt, forstærkes lyset, hvis de derimod svinger i modtakt, svækkes lyset (mørke striber).

Hvis de to tilbagekastede lysstråler i venstre del af figuren er i modtakt, fordi den af metaloverfladen tilbagekastede lysstråle har tilbagelagt en større vejstrækning, vil lyset udslukkes her.

På dette sted vil der altså iagttages en mørk stribe. Går vi længere til højre i billedet, vil den af metaloverfladen tilbagekastede stråle få en længere og længere vej.

På et bestemt sted vil de to tilbagekastede stråler være i takt med hinanden. De to lysstråler forstærker hinanden. Går vi endnu længere til højre, får den af metaloverfladen tilbagekastede stråle en endnu længere vej, og et sted f.eks. den højre del af figuren vil de to tilbagekastede stråler være i modtakt, og lyset vil være udslukt.

Der er altså mørke i både den venstre og den højre del af figuren. De to systemer af lysstråler adskiller sig ved, at den af metaloverfladen reflekterede stråle i den højre side har tilbagelagt en længere vejstrækning end den metalreflekterede stråle i venstre del.

Vejlængdeforskellen svarer til en lysbølgelængde, dvs. at der mellem undersiden af glasset og metal-overfladen er 1/2 bølgelængdes større afstand i højre del end i venstre, da afstanden bliver gennemløbet 2 gange.

De mørke striber, der ses i et planglas, svarer til højdekurverne på et landkort. Ved anvendelse af dagslys er højdeforskellen, der svarer til to nabolinier, lig med 0,3 µm.

Hvor man ser striberne afhænger af, i hvilken retning emnet og planglasset betragtes, men stribernes form er karakteristisk for emnet.

Hvis linierne med samme indbyrdes afstand løber parallelt hen over målefladerne, er emnet plant.

Når man løfter planglasset, vandrer striberne fra største mod mindste afstand. Derved kan man finde ud af, om det er en forhøjning eller en fordybning, man har med at gøre.

Hvis man anvender dagslyset, bliver striberne farvede, da dagslys indeholder lysbølger af forskellige bølgelængder. Ved anvendelse af monokromatisk (ensfarvet, en bølgelængde) lys bliver de mørke linjer meget tydelige.

Før prøven renses emnet og glaspladen med en ren klud eller med linsepapir. Man må passe på, at emne og glas ikke får unødvendig varmepåvirkning.

 

 

Planparallelglas

Et sæt planparallelglas består af 4 parallelle planglas på f.eks. 12.00 - 12.12 - 12.25 og 13.37 mm. Paralleliteten er 0.2 µm og planheden er 0.1 µm Sættet anvendes til parallelitetskontrol af mikrometerskruer.