Frylunds Fagteori

Teori i industriteknik

Normalisering

 

For at få et materiale med en finkornet struktur kan man foretage en varmebehandling der kaldes normalisering.

Normaliseringen af undereutektoide stål foretages ved at opvarme stålet 50-80º over A3 linien i jern- kulstofdiagrammet. Her omdannes alle stålets strukturer (ferrit, perlit mm ) til finkornet austenit. Ved langsom afkøling i luft omdannes det finkornede austenit delvis til til finkornet ferrit mellem A3 og A1 linierne, resten af austenitten omdannes til finkornet perlit lidt under 721º.

Overeutektoide stål varmes op til en temperatur, der er 50-80º højere end A1 temperaturen (770-800º). Stået bliver ikke fuldstændig austenittisk inden de afkøles.

Normalisering kan anvendes på almindeligste stål, og i nogen grad på vand og oliehærdende stål.
Metoden kan ikke bruges på lufthærdende stål, der vil ende med at få hærdestruktur.
Efter en normalisering er de oprindelige spændinger fjernet fra stålet. For at undgå nye spændinger under afkølingen må den kontrolleres nøje.

 

Tilbage til Varmebehandling af stål