Oversigt over varmebehandlinger af stål
| Aducering Malleablizing Tempern |
Langvarig varmebehandling gør hvidt støbejern blødere og sejere. Ved blødstøbegods (hvidkernet aducergods) fjerner man ved hjælp af oxyderende stoffer næsten alt kulstof fra materialet. Ved amerikansk sortkernet aducergods omdannes det bundne kulstof til frit kulstof (temperkul) i det indre af godset. |
| Afkulning Decarburization Entkohlung |
Metode til eliminering af kulstofindholdet i jern, i reglen gennem en reaktion med ilt ved høj temperatur. Stål fremstilles således ved afkulning, ferskning, af smeltet råjern. Aducergods fremstilles ved afkulning af hvidt støbejern. Ubeskyttede ståloverflader, der utilsigtet udsættes for høje temperaturer, bliver skadet ved processen, idet stålets hærdbarhed og udmattelsesstyrke forringes. |
| Afspændingsglødning Stress relieving Stress-free annealing Spannungsfreiglühen |
En opvarmning med efterfølgende afkøling, der tilsigter at fjerne eller formindske uønskede spændinger i et metallisk materiale uden at ændre materialets øvrige egenskaber nævneværdigt. Betegnelsen benyttes uden hensyn til, om man når op på glødetemperaturen eller ej. |
| Alitering (Kalorisering) Calorizing Alitieren, Kalorisieren |
En proces, hvorved man ved diffusion tilvejebringer et meget aluminiumholdigt overfladelag på stål og støbejern. Materialet behandles gennem længere tid med aluminiumpulver ved en temperatur under aluminiums smeltepunkt (658 grader C). |
| Anløbning Drawing Tempering Anlassen |
Anløbning efter hærdning. For at formindske den skørhed, som er karakteristisk for stål, som er hærdet, opvarmes stålet til en temperatur, der ligger under den kritiske omdannelsestemperatur. Herved mister stålet en ringe del af sin hårdhed, men får en afspænding og en strukturændring, der gør det mindre skørt. |
| Austenitglødning | Ved opvarmning til austenitområdet efterfulgt af en fiksering kan man fastholde austenitstrukturen ved alm. stuetemperatur. Anvendes ved rustfaste og varmebestandige kromnikkel-stål og 12-14% manganstål. Austenitglødede stål er forholdsvis bløde og umagnetiske og får, for krom-nikkel-stålenes vedkommende, en forøget korrosionsbestandighed. |
| Bainithærdning | En hærdeproces, der omdanner austenit til bainit. |
| Blankglødning Bright annealing Blankglühen |
En glødning der efterlader overfladen med nogenlunde samme karakter, som den havde før varmebehandlingen. Opnås ved anvendelse af neutral eller reducerede atmosfære evt. saltbad, hvorved oxydering undgås. |
| Blødglødning Soft annealing Weichglühen |
Ved blødglødning opnår man fuldstændig udligning af indre spændinger i materialet og får overført materialet til den blødest mulige tilstand. (se sfærodisering og rekrystallisation). |
| Bratkøling Quenching Abschrecken |
En afkøling med overkritisk hastighed (se kølehastighed). Kølingen sker i vand, olie og evt. i saltbad. Afgysning er det samme som bratkøling. |
| Carbo-nitrering Carbo-nitriding Karbonitrieren |
Indsætning af stål i en passende sammensat gas, hvorved kulstof og kvælstof vandrer ind i stålets overflade. |
| Cyanering Cyaniding Karbonitrieren |
Indsætning ved hjælp af cyansalte, hvorved kulstof og kvælstof vandrer ind i overfladen på stålet. |
| Deformationshærdning Strain hardening Verfestigung, Kalthärtung |
Hårdhedsøgning som følge af kolddeformation. Man får f.eks. en deformationshærdning ved koldvalsning, den indre struktur deformeres, så konstrukturen udstrækkes i valseretningen. |
| Dekapering(bejdsning) Pickling Dekapierung, Beizen |
Jern og syre kan danne forskellige kemiske sammensætninger. Disse sammensætninger kaldes jernoxider. Hos stål er oxidlaget opbygget af flere oxidationsformer af jern, og kaldes i daglig tale glødeskaller. Disse glødeskaller skal fjernes før koldvalsning. Rengøringen sker ved en bejdsning (dekapering) i opvarmet saltsyre. Dekaperingen giver en pæn/ren overflade. |
| Diffusionsglødning Homogenizing Diffusionsglühen |
En glødning ved så høj temperatur, at der som følge af diffusion sker en udligning af bestående uregelmæssigheder i strukturen. |
| Direkte hærdning Direct quenching Direkte Härtung |
Hærdning som sker direkte i tilknytning til en varmebearbejdning eller varmebehandling, uden at der indskydes en afkøling til stuetemperatur. |
| Dobbelhærdning Double quenching Doppelhärtung |
To hærdninger efter hinanden, f.eks. med første hærdning til forbedring af strukturen i kærnen og en anden hærdning til forbedring af strukturen i randen. |
| Dybkøling Sub-zero treatment Tiefkühlung |
Køling til meget lav temperatur som regel lavere end -70 grader C anvendes for at opnå fuldstændig omdannelse af austenit til martensit. |
| Fiksering | Betegnelsen benyttes om en afkøling til alm. stuetemperatur, hvorved man fastholder (fikserer) en struktur, der ellers kun findes ved høje temperaturer. Se austenit-glødning. |
| Flammehærdning Flame hardening Brennhärtung, Flammenhärtung |
Hærdning af overfladen ved hurtig opvarmning f.eks. med acetylenbrænder efterfulgt af bratkøling. |
| Forbrænding Burning Verbrennung |
Ved for høj temperatur sker en forbrænding af partielle dele af stålet, som medfører en forringelse af stålets brugsegenskaber. |
| Glødning (udglødning) Annealing Glühen |
Man foretager en varmebehandling (glødning) for at give en kolddeformeret stål dens formbarhed tilbage. Glødning af en koldvalset stål sker ved en rekrystallitations-glødning 650-700 grader C i beskyttelsesgas, herved bliver stålet blød og formbar. Glødningen udføres i en atmosfære af beskyttelsesgas for at undgå oxiddannelse på den koldvalsede plade. |
| Hærdning Hardening Härtung |
I bogstavelig forstand betyder hærdning simpelthen en forøgelse af hårdheden. Hærdningen kan foregå på mange forskellige måder. |
| Indsætning Carburizing, carburization, cementtation Aufkohlung, Einsetzung |
Indsætning sker ved opvarmning af materialet i trækul, benkul o.lign., hvorved der sker en forøgelse af kulstofindholdet i yderzonen af et stål med lavt kulstofindhold, så denne bliver hærdelig. |
| Indsætningshærdning Case hardening Einsatzhärtung |
Hærdning efter indsætning (se denne), efterfølges normalt af en anløbning. |
| Induktionshærdning Induction hardening Induktionshärtung |
Hærdning af induktionsopvarmet materiale ved bratkøling. |
| Kastning Distortion Werfen |
En ikke tilsigtet deformation, der opstår f.eks. efter en varmebehandling. |
| Korn Grain Korn |
Krystallerne i et stof betegnes som korn, når de ikke har en regulær geometrisk form. |
| Kritisk område Critical range Kritischer Bereich |
Den temperatur, ved hvilken der sker en omdannelse i strukturen. |
| Kromering Cromezing Inkromierung |
En proces, hvor der ved diffusion tilvejebringes et kromholdigt overfladelag. Tilsigter en korrosionsbestandig overflade. |
| Kølehastighed Kritisk kølehastighed Cooling rate Critical cooling rate Abkühlungsgeschwindigkeit |
Den hastighed, hvormed et metal afkøles, angives i grader
C/sec., hvis man bratkøler, i grader C/time, dersom man køler
langsommere og under kontrollerede omstændigheder. Den kritiske kølehastighed er den laveste kølehastighed, når man vil hindre en nærmere angivet faseomdannelse eller udskillelse i at indtræde. Er hastigheden større, benævnes den overkritisk. |
| Køling Cooling Abkühlung |
Man taler om fri køling, når afkølingen sker i stillestående luft ved stuetemperatur, og om kontrolleret køling, når man køler under kontrol. Som regel er en kontrolleret køling langsommere end fri køling. |
| Modning Ageing Auslagern, Alterung |
Modning er en med forsæt fremkaldt ældningsproces, der fremkalder en ønsket ændring i metals egenskaber. Kunstig (varm) modning sker ved forhøjet temperatur. Naturlig (kold) modning sker ved rumtemperatur. Overmodning betegner en forringelse af materialets egenskaber. Mekanisk modning som følge af en kolddeformation. |
| Modningshærdning Age-hardening. Quench ageing, Preciptation hardening. Aushärtung, Warmaushärtung. |
En hærdning, hvor hårdheden forøges i forbindelse med modning. Man skelner mellem varmhærdning og koldhærdning, hvor modningen sker henholdsvis ved forhøjet temperatur og ved stuetemperatur. Desuden taler man om selvhærdning, hvor modningen sker uden indgreb udefra. |
| Nitrering Nitriding Nitrieren |
En proces, hvorved kvælstof ved diffusion går ind i stålets yderzone. Overfladen bliver meget hård, og kastningen er yderst ringe, da processen ikke kræver efterfølgende varmebehandling. |
| Normalisering Normalizing Feinglühen, Normalglühen |
Benyttes mest ved stål med 0,5-0,9% C. Tilstræber at give stålet en ensrettet struktur, når der efter koldformning, smedning eller overhedning har fået en grov struktur. Normalisering sker ved opvarmning til 50-60 grader C over GSK-linien efterfulgt af en fri køling. Normaliseringen kan udføres i flere etaper og kaldes da trinnormalisering. |
| Opkulning Carburization Aufkohlung |
En ikke tilsigtet forøgelse af kulstofindholdet under en varmebehandling. |
| Overflade hærdning Surface hardening Oberflächenhärtung |
Se:
|
| Patentering Patenting Patentieren |
En speciel behandling af tråd, hvorved materialet får stor sejhed samtidig med, at betydelig hårdhed opretholdes. Ved kolddeformering af patenteret stål kan opnås et materiale med meget stor trækstyrke. |
| Regenerering Regeneration Regenerieren |
En varmebehandling, der tilsigter at få materialet tilbage til sin udgangsstruktur. |
| Rekrystallisation Recrystallization Rekristallisation |
Ved kold bearbejdning af stål sker en deformering af krystaller i strukturen. Rekrystallisationen tjener til at omdanne de deformerede krystaller til en ny struktur, der hverken er plastisk eller elastisk deformeret. |
| Sejhærdning Hardening and tempering Vergütung |
Hærdning af stål med efterfølgende anløbning ved så høj en temperatur, at sejhed opnås. |
| Sfærodisering Spherodizing Einformung |
En proces, der får cementit til at antage kugleform, og består i en som regel langvarig opvarmning til temperaturer omkring omdannelseslinien efterfulgt af en fri køling. |
| Skørhed Temper Brittleness Anlasssprödigkeit |
Den skørhed der opstår under en langsom køling af et opvarmet legeret stål. |
| Temperaturkontrolleret valsning | En meget anvendt metode til sikring af ensartet struktur i
stålet. Benyttes ofte i stedet for normalisering, idet den er
hurtigere og billigere. Man styrer temperaturen at stålet under
valsningen, så man opnår de ønskede materialeegenskaber hvad angår:
|
| Trinhærdning Martempering Thermalhärtung |
Hærdning under afkøling i trin, hvor temperaturen holdes en vis tid for at undgå kastninger og spændinger i slutproduktet. |
| Ældning Ageing Alterung |
En uønsket proces, der sker i et stål eller anden legering som følge af. at det indeholder et stof i overmættet fast opløsning. Ældning kan ske naturligt ved metallets henliggen gennem længere tid. Ved koldbearbejdning optræder en ældningsproces, som benævnes mekanisk ældning. |
Kilde: Lemvigh-Müller
