Frylunds Fagteori

Teori i industriteknik

Rekrystallisationsglødning / Udglødning

 

Har et materiale været udsat for kolddeformation, som følge af f.eks. koldvalsning af plade, dybtrækning eller trådtrækning er der opstået mange slip og slipplaner samt dannet mange krydsende dislokationslinier. Der er kommet mange uregelmæssigheder i krystalgitteret og der er dannet nye kim.
Ved opvarmning kommer atomerne i svingninger, når svingningerne er store nok vil atomerne bevæge sig og danne nye fejlfri gitre med kimene som udgangspunkt.
 

For at en rekrystallisering skal finde sted skal materialet have fået en deformation.

Stor deformationsgrad giver mange nye kim og finkornet materiale.
Lille deformationsgrad giver få nye kim og grovkornet materiale.

Materialet vil efter rekrystalliseringen have sin oprindelige trækstyrke og sejhed.

Man definerer rekrystalliseringstemperaturen som den temperatur der giver fuldstændig nyskabelse af korn i et materiale der er kolddeformetet 20% ved en holdetid på 1 time (tykkelsen af en plade reduceres 20% ved koldvalsning og varmes i 1 time).

Tabellen viser rekrystalliseringstemperaturer for rene metaller. Legeringer kræver højere temperatur.  

Rekrystallisering:
1. kimdannelse
2. kimvækst
3. nye korn 

Rekrystalliseringstemperatur for stål

 

Rekrystalliseringstemperatur
Bly -4º
Tin -4º
Zink 70º
Aluminium 150º
Kobber 220º
Guld 200º
Sølv 200º
Jern 450º
Nikkel 600º
Wolfram 1300º
 

 
Udglødningsdiagrammet herover er for blødt stål og viser hvorledes trækstyrken ændres når metallet udglødes i en time(holdetid = 1 time).


Tilbage til Varmebehandling af stål