Frylunds Fagteori

Teori i industriteknik

Udmåling af værktøj

Værktøjs udmålingspunkt

Det punkt som styringen udfører bevægelserne efter, ligger som regel på forkanten af værktøjsveksleren eller på forkanten af reference-værktøjet. Derfor skal afstanden fra værktøjets udmålingspunkt kompenseres med, hvor værktøjsspidsen ligger. Disse værdier kaldes korrektur- værdier eller offset-værdier, og de skal indgives for hvert værktøj.

 

 

          V: værktøjs udmålingspunkt
          E: emnenulpunkt
          M: maskinnulpunkt 

 

Værktøjsgeometri

Udnyttelse af et drejestål er afhængig af den geometriske beskaffenhed F.eks. har et skrubdrejestål til plandrejning og langsdrejning, mindre indstillingsvinkel end et drejestål til sletbearbejdning.


Skrubstål 

  Sletstål

 

Til de vigtigste mål og geometrier tilhører:

For indvendig bearbejdning har følgende desuden betydning:

For spiralbor har følgende desuden betydning:

Biskærsvinklen

Biskærsvinklen er specielt vigtig ved faldende kontur. Størrelsen bestemmes med udgangspunkt i emnets geometri. Er biskærsvinklen f.eks. mindre, end emnets indstiknings vinkel kan der forekomme, kollision mod holder, eller der kan forekomme fejl i emnets kontur.


Skrubstål

 


Sletstål 

    Korrekturværdi-register

På grund af værktøjernes forskellige geometri er det nødvendig at adskille de forskellige værktøjer fra hinanden. Hvert værktøj får et nummer og bliver udmålt i forhold til værktøjsudmålingspunktet eller referenceværktøjet. Disse data samt geometri-dataene bliver lagret i korrekturregisteret.

 

Længdekorrektur

Styringen flytter sig i alle koordinater efter værktøjs-udmålingspunktet. Da dette punkt ikke er identisk med værktøjsspidsen, må styringen for hvert værktøj kende afstanden fra værktøjs-udmålingpunktet (offset) til værktøjsspidsen i både X- og Z-retning.
Disse værdier bliver for hvert værktøj lagret i korrekturregisteret. Når NC-programmet bliver udført, og der foregår et værktøjsskift, bliver de pågældende data for det specifikke værktøj indlæst i styringen, og der foretages en kontinuerlig beregning af værktøjsbanerne, således at værktøjsspidsen bevæger sig nøjagtigt efter de programmerede værdier

 


Offset i X.
V=værktøjets udmålingspunkt

 


Offset i Z

 

Næseradius

Værktøjsplatter til drejning er udformet med en runding fra 1/10 millimeter til helt cirkel runde platter. Styringen beregner således værktøjsbanerne ud fra en tænkt spids. Næseradius og værktøjskvadrant angives i værktøjs- korrekturregisteret, når operatøren opstiller værktøjerne, da styringen skal kompensere for disse data når konturen fremstilles.

Plattens reelt skærende punkt er afhængig af bevægelses-retningen.

  Arbejdskvadrant


Arbejdskvadrant eller værktøjskvadrant angives fra den tænkte spids til næseradiussens centrum.

Indsættelse af 0.8mm næseradius i fire kvadranter.

 

2. kvadrant
X = + 0.8
Z = - 0.8

 

 

 

 

 

 

3. kvadrant
X = - 0.8
Z = - 0.8 

 

1. kvadrant
X = + 0.8
Z = + 0.8

 

 

 

 

 

 

4. kvadrant
X = - 0.8
Z = + 0.8 

 

 

Tegningen viser indsættelse af næseradius i 1. kvadrant ved udvendig bearbejdning.

 

Tegningen viser indsættelse af næseradius i 4. kvadrant ved indvendig bearbejdning.

 

Formler, formelsamling og teknisk viden, se her