Udmåling af værktøj
Det punkt som styringen udfører bevægelserne efter, ligger som regel på forkanten af værktøjsveksleren eller på forkanten af reference-værktøjet. Derfor skal afstanden fra værktøjets udmålingspunkt kompenseres med, hvor værktøjsspidsen ligger. Disse værdier kaldes korrektur- værdier eller offset-værdier, og de skal indgives for hvert værktøj.
V:
værktøjs udmålingspunkt
E:
emnenulpunkt
M:
maskinnulpunkt
Udnyttelse af et drejestål er afhængig af den geometriske beskaffenhed F.eks. har et skrubdrejestål til plandrejning og langsdrejning, mindre indstillingsvinkel end et drejestål til sletbearbejdning.
|
Sletstål |
Til de vigtigste mål og geometrier tilhører:
- Indstillingsvinklen
- vendeplattens vinkel
- skærelængde / bredde
- stålets næseradius
For indvendig bearbejdning har følgende desuden betydning:
- skaftets længde og diameter
- mindste udborings diameter
For spiralbor har følgende desuden betydning:
- diameter
- den maksimale boredybde
Biskærsvinklen er specielt vigtig ved faldende kontur. Størrelsen bestemmes med udgangspunkt i emnets geometri. Er biskærsvinklen f.eks. mindre, end emnets indstiknings vinkel kan der forekomme, kollision mod holder, eller der kan forekomme fejl i emnets kontur.
|
|
På grund af værktøjernes forskellige geometri er det nødvendig at adskille de forskellige værktøjer fra hinanden. Hvert værktøj får et nummer og bliver udmålt i forhold til værktøjsudmålingspunktet eller referenceværktøjet. Disse data samt geometri-dataene bliver lagret i korrekturregisteret.
- I korrektur værdiregisteret forefindes følgende data:
- Afstand i X fra værktøjets udmålingspunkt ( offset i X )
- Afstand i Z fra værktøjets udmålingspunkt ( offset i Z )
- Drejestålets næseradius
- Arbejdskvadranten
Styringen flytter sig i alle koordinater efter
værktøjs-udmålingspunktet. Da dette punkt ikke er identisk med
værktøjsspidsen, må styringen for hvert værktøj kende afstanden fra
værktøjs-udmålingpunktet (offset) til værktøjsspidsen i både X- og
Z-retning.
Disse værdier bliver for hvert værktøj lagret i
korrekturregisteret. Når NC-programmet bliver udført, og der
foregår et værktøjsskift, bliver de pågældende data for det
specifikke værktøj indlæst i styringen, og der foretages en
kontinuerlig beregning af værktøjsbanerne, således at
værktøjsspidsen bevæger sig nøjagtigt efter de programmerede
værdier
Offset i X.
V=værktøjets udmålingspunkt
Offset i Z
Værktøjsplatter til drejning er udformet med en runding fra 1/10 millimeter til helt cirkel runde platter. Styringen beregner således værktøjsbanerne ud fra en tænkt spids. Næseradius og værktøjskvadrant angives i værktøjs- korrekturregisteret, når operatøren opstiller værktøjerne, da styringen skal kompensere for disse data når konturen fremstilles.
Plattens reelt skærende punkt er afhængig af bevægelses-retningen.
Arbejdskvadrant eller værktøjskvadrant angives fra den tænkte
spids til næseradiussens centrum.
Indsættelse af 0.8mm næseradius i fire kvadranter.
2. kvadrant
3. kvadrant |
1. kvadrant
4. kvadrant |
Tegningen viser indsættelse af næseradius i 1. kvadrant ved udvendig bearbejdning.
Tegningen viser indsættelse af næseradius i 4. kvadrant ved indvendig bearbejdning.